Hjælp Til Søvn

 HJÆLP TIL DIN SØVN HOS STRESS & SØVNKLINIKKEN:

Alle kan have perioder, hvor man oplever at sove mindre godt. Dette kan skyldes sorg, smerter, travlhed og stress, eller ydre faktorer som ny bolig, lys og støj. I tilfælde hvor søvnproblemerne skyldes en forbigående omstændighed, klarer de fleste mennesker sig uden hjælp, og man kommer som regel tilbage i det normale søvnmønstre efter en kortvarig periode.

Men bliver søvnproblemerne kroniske, eller opstår de pludselig helt uden grund, er der grund til at søge hjælp. Kroniske søvnproblemer kan desværre medføre forringet immunforsvar, en øget risiko for både hjerte-karsygdomme, depression og angst m.m.

Mindst en halv million danskere sover faktisk så dårligt om natten, at det påvirker deres hverdag i sådan en grad, at de har rigtigt svært ved at få hverdagen med job, familie og fritid til at hænge sammen.

Der forskes meget i søvn idag, og især i hvor ødelæggende for lidt søvn er for krop, hjerne og vores generelle livsglæde og balance i livet, men heldigvis kan vi lære at sove mere og bedre.

På Stress & Søvnklinikken tilbyder vi et effektivt søvncoaching forløb på 3 gange, eller mere, hvor dit søvnmønster bliver gennemgået og struktureret, og vi finder sammen frem til, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer i henhold til netop din søvn.

Et søvncoaching forløb er hjælp til selvhjælp, og du vil derfor undervejs få små opgaver og redskaber, du skal arbejde med imellem sessionerne, hvilket er meget vigtigt for et succesfyldt forløb.

Søvncoaching er til normalt velfungerende mennesker, som har problemer med at falde i søvn, forblive i søvn hele natten, eller som vågner alt, alt for tidligt og ikke kan falde i søvn igen.
Søvncoaching er derfor ikke beregnet til mennesker med deciderede søvnsygdomme som søvnapnø, narkolepsi, parasomni eller urolige ben (RLS).

Ved længere tids søvnproblemer, og inden du påbegynder et søvncoaching forløb, anbefaler vi derfor altid at du kontakter din læge først for at sikre dig at søvnproblemerne ikke skyldes andre faktorer.

Et søvncoaching forløb på 3 sessioner koster 2700 kr, og derefter 775 kr per efterfølgende session.

Kontakt os gerne på telefon 29 800 150 eller email info@stressklinik.dk for yderligere information om søvncoaching.

113540f